Vejen til debuten, del III: Novellekonkurrencen

8. marts 2019 udkom novellesamlingen Før Vi Forsvinder på forlaget Calibat, og det var første gang noget jeg havde skrevet udkom i en rigtig bog. Mit navn stod endda på forsiden sammen med ni andre forfattere eller forfatterspirer. Selvom det på en måde var min debut og det var første gang, jeg udkom, så så jeg stadig ikke mig selv som forfatter på det tidspunkt. Jeg var stadig forfatterspire. Men jeg kunne godt mærke, at det gav mig et kæmpe skud selvtillid og ikke mindst blod på tanden, at min novelle var blevet valgt til at være med i samlingen. Desuden var det nok første gang, jeg for alvor følte, at der var andre, der kunne se noget i mine tekster. Det skal siges, at et afslag på ingen måde havde haft den modsatte effekt. Det havde ikke fået mig til at miste troen på at mine tekster kan noget. Afslag gør selvfølgelig ondt, men de er en del af livet som forfatterspire eller forfatter. Der kan være en million grunde til, at ens tekst ikke bliver valgt, og lige med en novellesamling skal ens tekst jo også passe lidt sammen med de andre tekster. Et afslag betyder bare, at man skal arbejde videre – når man lige har slikket såret.

Til Før Vi Forsvinder havde jeg skrevet novellen Isak, For Evigt, der på flere måder var en usædvanlig tekst for mig. Jeg har ikke skrevet ret mange noveller, fordi jeg ikke er så god til at tænke i det korte format. Derfor meldte jeg mig også til konkurrencen som en udfordring til mig selv. Ikke alene skulle jeg skrive en novelle, men jeg skulle også gøre den helt færdig og finpudse den. Det er noget af det, jeg synes, der er så tiltrækkende ved konkurrencer, netop at der er en deadline. Når man ikke har en kontrakt med et forlag, så har man jo aldrig nogen deadlines, og man kan ende med mange ufærdige historier liggende på sin computer – men når der udskrives en konkurrence, så skal man jo være færdig til tiden. Jeg havde ikke nogen novelle til at ligge, som jeg kunne bruge til konkurrencen, så jeg skrev en specifikt til den. På en måde snød jeg lidt, for jeg valgte at historien skulle foregå i et univers, som jeg bryggede på til en anden og længere historie. Sådan kunne det give mening for mig at skrive novellen og gøre den kort, for det var bare en lille historie i en ellers større historie. Den større historie er en jeg håber at arbejde videre på, når jeg er færdig med at skrive efterfølgeren til Hvad jeg ved om Vinter. Allerede dengang brugte jeg dog meget tid på at tænke på det univers, og jeg lyttede samtidigt til en fantastisk podcast, der hedder Lore, som handler om myter, vandrehistorier og den slags. Et afsnit handler om en udbredt skræk i 1800-tallet for at blive begravet levende, da det på det tidspunkt var en reel risiko. Derfor valgte nogle mennesker at blive begravet på forskellige måder, der gjorde at de kunne blive reddet, hvis det skulle ske. Det gav mig ideen til min historie Isak, For Evigt, der handler om en første date, der foregår på en lidt usædvanlig kirkegård. Jeg har faktisk ikke skrevet en eneste novelle siden, men jeg kunne godt forestille mig, det var noget, jeg kunne kaste mig over imellem to bogprojekter.

Da min novelle blev udvalgt, var det første gang for mig, at jeg arbejdede med en redaktør. Det var ekstremt spændende, og med det samme fandt jeg ud af, at jeg elsker at redigere (det meste af tiden), og at det virkelig er her, slaget skal stå. Første udkast er bare en rå dej, der måske engang kan blive til en flot opsmurt kage. Arbejdet med de to redaktører på projektet gav mig endnu mere lyst til også at få mine længere tekster i hænderne på nogle redaktører. Det var en lille smagsprøve på hvordan det ville være at være rigtig forfatter.

Det store, lækre kirsebær på toppen af det hele var, at jeg også fik lov at møde nogle af de andre forfattere, der havde deres noveller med i samlingen, da der blev afholdt reception. Her var jeg så heldig at møde både Julie Midtgaard, der sidenhen er udkommet med sin Sprækken til Luscuro-serie på Tellerup, Cecilie Birskhøj, der også er udkommet på Tellerup med sin ungdomsroman Fra Ild til Aske og Saynab Dahir, der næste år udkommer med sin ungdomsroman Bucketlist på selveste Gyldendal. Ikke noget dårligt selskab at være i! De er nogle sindssygt inspirerende typer, som jeg nyder at følge og heppe på.

Deltagelse i novellekonkurrence? (om ikke andet så for at få skrevet noget færdigt?) 10/10 i karakter fra mig – would recommend.

Vejen til debuten, del IV: Manuskriptet, kan du læse her på bloggen den 9. september.

One thought on “Vejen til debuten, del III: Novellekonkurrencen”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: