Benspænd spænder ben for skriveblokaden

Nogle gange kan uendelige muligheder være overvældende. Ideerne mangler ikke, men mere evnen og styrken til at vælge imellem dem. Ligesom når barnet spørger “hvad skal jeg tegne?”, så kan jeg somme tider få lyst til at spørge “hvad skal jeg skrive?”. For når først, jeg har en retning eller et hook, det kan bare være den mindste ting, så kommer der som regel hul på bylden. Derefter kan alting ske. Umiddelbart tænker man måske, at det netop er det sjove ved at være forfatter: at man kan skrive om lige det man vil. Der er intet budget som i filmbranchen, der gør, at man ikke har “råd” til drager eller rumskibe. Det er sådan set bare at gå amok. Og tro mig, det er også noget af det allersjoveste ved at være forfatter. Men præcis som det kan tage 3 timer at finde ud af, hvad man skal se på Netflix, så kan det være svært og hårdt at skulle vælge, hvad man skal skrive om. Her kommer benspænd ind i billedet, der ligesom godt, gammeldags flow-TV tager valget for en. Kommer du hjem fra skole og der er ikke andet end Horton Sagaen? Oh well. Skal du skrive? Jamen, så skal du da følge nogle benspænd.

Jeg har en rigtig god veninde, som jeg af og til bare sender en besked, hvor der står “Benspænd?”, og efter lidt tid modtager jeg så en liste med som regel en håndfuld ord. Det kunne være f.eks. “spejl, nytår, cornflakes, skorstensfejer, orangutang” og dem skal jeg så bruge til at skrive en historie ud fra. Ordene skal enten være centrale for handlingen eller i hvert fald indgå i historien. Den kan f.eks. have en skorstensfejer som hovedperson, eller have en hovedperson, der læser Hyrdinden og Skorstensfejeren. Det er ikke så vigtigt hvordan ordene bruges, det vigtige er, at de får sat min hjerne i gang, men inden for nogle meget specifikke rammer. Der sker som regel det, at et eller to af ordene giver mig en ide, som jeg så skal få de andre til at passe ind under. Faktisk er første kapitel i min kommende bog oprindeligt inspireret af fem benspænd fra min veninde.

Der er naturligvis mange andre former for benspænd, man kan give sig selv. Man kan sætte sig fast på en genre, en hovedperson osv. uden at man på forhånd har nogen ideer til det. Har man venner, der skriver, kan man også bytte og give hinanden et koncept, man skal skrive inden for. Novellekonkurrencer er ofte en form for benspænd, da de har krav til genre, længde og målgruppe. Har man lidt for mange ideer, og ved man ikke hvor man skal starte, kunne man jo skrive noget til en novellekonkurrence. For nogle uger siden skrev jeg om mine erfaringer med at deltage i en novellekonkurrence – du kan læse hele indlægget her. Det kan varmt anbefales at kaste sig ud i det, for det værste, der kan ske er, at du står med en færdig og finpudset novelle og det bedste, der kan ske er, at den bliver udgivet.

Benspænd kan også bruges, hvis du sidder fast midt i et projekt. Jeg har tit tarotkort til at ligge på mit skrivebord og kan godt finde på at trække et eller flere, mens jeg skriver. Fordi de er symbolske, får de min hjerne i gang med tyde dem, og tænke i nye baner i min historie. De kan hjælpe mig til at komme op af den rille, jeg tit befinder mig i midt i et projekt og få mig til at tænke i uventede baner. Et andet eksempel kunne være at bruge Story Cubes, som jeg dog ikke selv har erfaring med, men jeg har altid synes, de så spændende ud. Det er terninger, man slår med, og skal fortælle en historie ud fra.

Selvom det måske kan virke som lektier, så kan jeg varmt anbefale benspænd, hvis du er gået helt i stå eller slet ikke er kommet i gang. Nogle gange tænker vi bare bedst, når vi ved, hvilket problem, vi skal løse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: