I 2017 var jeg så heldig at gå på forlaget Gladiators Jyske Forfatterskole i et halvt år. Det var første gang, at jeg prøvede at dele mine tekster med andre på så organiseret en måde. Inden da havde jeg kun delt mine tekster med min mand og nogle veninder. Og selvom de er utroligt skarpe, så er det nok ikke fra dem, at jeg skal høre de barske sandheder. De har virkelig hjulpet mig med at få det bedste frem i teksten og til at få mange knaster væk, men de kunne aldrig finde på at sige, at “det her duer slet ikke, du skal starte forfra.”
Prima vista
Derfor var jeg selvfølgelig utroligt spændt og nervøs over at skulle dele mine tekster med helt fremmede mennesker. Fremmede mennesker, der oven i købet vidste, hvad de snakkede om. Måden tekstlæsninger foregår på på Den Jyske Forfatterskole er efter prima vista-princippet, som går ud på, at man reagerer på en tekst første gang man oplever den. Det er vist sådan det foregår på mange skriveskoler, inklusiv den “rigtige” Forfatterskole i København. Det vil altså sige, at vi på Den Jyske Forfatterskole læste vores tekster højt for et rum med 10-15 personer, som ikke havde læst eller set teksten før. Alene det at læse højt var for mig en ny oplevelse. Jeg kan huske, hvordan jeg havde flere åbenbaringer omkring min egen tekst, før de andre overhovedet sagde noget, bare fordi det var første gang, jeg selv hørte den læst op.
Når man var færdig med at læse højt, så skulle man derefter kun lytte, med mindre man blev stillet spørgsmål. Så diskuterede underviseren, der som regel var forfatter Kristina Nya Glaffey og de andre kursister ens tekst på en ærlig, men meget brugbar måde. Jeg synes, at alle var utroligt gode til kun at komme med konstruktiv kritik, til at se teksten for hvad den var, og hvem den var beregnet til. Det var en vildt god oplevelse for mig på alle måder. Jeg kom altid hjem med en masse at tænke over og helt konkrete redskaber. Det eneste minus var nok, at jeg ikke fik skrevet et ord, mens jeg gik der. På det tidspunkt troede jeg, at det var en dårlig ting, men det var det ikke. For den tid handlede meget mere om at udvikle mig som læser end som tekstforfatter.
At skrive er at læse
Størstedelen af tiden på Den Jyske Forfatterskole gik nemlig med at læse andres tekster. Hver kursist nåede kun at have tekst med en 2-3 gange hver, og til at starte med troede jeg, at det ville være de undervisningsgange, som jeg ville få mest ud af. Det som kom ret meget bag på mig var, hvor vigtigt det er at blive god til at læse tekster, hvis man gerne vil være god til at skrive. Samtidigt er det smarte ved at læse andres tekster, at det er meget nemmere, end at læse ens egne. Det er meget nemmere at se og forstå hvorfor noget ikke fungerer i en tekst, når man ikke selv har skrevet den og er forblændet af hvad hensigten med teksten var. Der er rart, hvis man bruger meget tid på at skrive, at opleve tekster som læser og tænke,”det er noget af det samme, som jeg har tendens til at gøre, når jeg skriver”. Når man pludselig ser noget eksemplificeret i en andens tekst, kan man bedre se de samme problematikker i ens egne tekster. Med nok træning i at læse andres tekster, kan man blive meget bedre til at læse sin egen tekst, hvilket selvfølgelig er utroligt vigtigt, når det kommer til redigeringen. Stephen King holder altid en lang pause fra han er færdig med at skrive og til at kigger på sin tekst igen, nærmest for at kunne være sin egen, mere uvildige betalæser. Men jeg har ikke oplevet, at en pause fra teksten på flere måneder er nødvendig, hvis bare man træner det at læse. Og her taler jeg altså ikke om at læse en bog, men om at læse et ufærdigt værk, som du skal komme med noter til. Efter Den Jyske Forfatterskole har jeg derfor ofte meldt mig under fanerne som betalæser for skriveglade venner og bekendte. Det er en ren win-win. Forfatterkollegaen får ærlig men kærlig (if I say so myself) feedback, og jeg får trænet læse-musklen og garanteret også et par aha-oplevelser omkring min egen skrivning. Selvom det er utroligt tidskrævende at være betalæser, så er det ikke en del af mit forfatterskab, jeg på nogen måde kan undvære. Det er lidt ligesom at springe over leg-day!
Ud over træningen i at blive bedre til at læse andres og mine egne tekster, var det også en kæmpe fordel ved Den Jyske Forfatterskole, at få et netværk af andre skrivende. Det havde jeg aldrig haft før, og det var så dejligt pludselig at have nogen, som man kunne spare med, spørge til råds og føle, at man var i samme båd som. Det var også på Den Jyske Forfatterskole, at jeg for første gang stod med min egen tekst i hånden i et ægte trygt værk. For vi skulle selvfølgelig lave en afgangsantologi og holde reception med oplæsninger og det hele. Det gav virkelig blod på tanden at se sit navn på sådan et omslag!
Jeg kan varmt anbefale at tage på en skriveskole. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan jeg skulle være nået hertil, hvor jeg er nu, uden de ting, jeg har lært på Den Jyske Forfatterskole. Der findes mange forskellige skoler og kurser og mange af dem er også online. Ellers kan man selvfølgelig altid starte sin egen lille skrivegruppe, hvor man giver hinanden feedback. Det behøver ikke at være helt så ensomt at være forfatter!
Du kan læse her om hvad jeg kan tilbyde i forhold til dit projekt.
Vejen til debuten, del III: Novellekonkurrencen, kan du læse her på bloggen den 3. august.
Mette Høppner Jakobsen 
One thought on “Vejen til debuten, del II: Forfatterskole”